Mosaikken

Her følger en kort beskrivelse af Mosaikken.

Mosaikken er et døgndækket botilbud med 26 lejligheder, fordelt i 4 særskilte huse.

Mosaikken er opdelt således, at hus 1 danner bolig for 6 voksne med ADHD og Asperger syndrom.

Hus 2 og hus 3 danner bolig for ialt 12 voksne med autisme.

Hus 4 danner boliger for 3 borgere i dag- og botilbud og 1 i aflastningstilbud. Målgruppen i hus 4 er karakteriseret ved at have behov for støtte og tæt kontakt til personalet hele dagen. Flere af borgerne i hus 4 er i dagsbeskæftigelse samme sted, som de har deres botilbud. Dette for at mindske skift og sikre en genkendelig hverdag med de samme få personaler.

I de 4 huse, arbejder pædagogisk personale, pædagogiske assistenter samt social- og sundhedsassistenter. Tilknyttet hele Mosaikken er der en sovende og en vågen nattevagt.

Mosaikken er fysisk beliggende imellem Herning og Snejbjerg, indenfor gå afstand til Herning midtby. Der er gode busforbindelser.

 

Kontaktinfo

Ricki Støtterup Lüthje
Send e-mail til mosrf@herning.dk

Charlotte Hald Madsen
Centerleder
Tlf.: Nej
Mobil: 22443879
Send e-mail til moscm@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.